Modultest

Alle 3 Danskuddannelser er bygget op af hver 6 moduler. Der er et klart defineret mål for hvert enkelt modul, og det mål skal du opfylde for at kunne fortsætte på det næste modul.

Selve testen er lavet af Danskuddannelsesenheden i Udlændinge- og Integrationsministeriet og er ens for alle kursister på sprogcentre i hele Danmark.

Det er din lærer, der vurderer, hvornår du er klar til at gå til test. Det er også din lærer, der tilmelder dig til testen. Hvis du ikke består en hel test i første forsøg, kan du tage testen igen senere. På Slagelse Sprogcenter afholder vi modultest hver måned.

Herunder kan du få et overblik over, hvad du skal til test i på de forskellige moduler.

Danskuddannelse 1

  • Modul 1: Mundtlig test
  • Modul 2-5: Mundtlig og skriftlig test
  • Modul 6: Prøve i Dansk 1

Danskuddannelse 2

  • Modul 1: Mundtlig test
  • Modul 2-4: Mundtlig og skriftlig test
  • Modul 5: Mundtlig test
  • Modul 6: Prøve i Dansk 2

Danskuddannelse 3:

  • Modul 1: Mundtlig test
  • Modul 2: Mundtlig og skriftlig test
  • Modul 3: Skriftlig test
  • Modul 4: Mundtlig og skriftlig test
  • Modul 5: Prøve i Dansk 3
  • Modul 6: Studieprøven

 

Login på modultest.dk med dit UNI-Login via linket herunder:

Modultest.dk (nyt vindue)