Zeeguu-projekt 2021-2022
Samarbejde om afprøvning og udvikling af Zeeguu, en ny oversættelses- og udtaleplatform
I samarbejde med Pernille Hvalsøe, CIP, Københavns Universitet og Mircea Lungu, IT-Universitetet i København, afprøver og udvikler lærere fra Slagelse Sprogcenter i 2021 Zeeguu, en ny digital oversættelses- og udtaleplatform.
Zeeguu er en digital platform, der sætter de lærende i stand til at finde tekster, der er interessante og af en passende sværhedsgrad for dem. Platformen giver mulighed for oversættelse og udtale af ord direkte i teksten via maskinlæring og talesyntese (tekst til tale).
Der genereres desuden individuelle ordforrådsøvelser baseret på den lærendes interaktion med teksten. Endelig giver underviserens kontrolpanel mulighed for indsigt i holdets, og den enkelte kursists, aktiviteter.
De læsetekster, som systemet anbefaler, kan baseres på en individualiseret internetsøgning eller en samling af tekster, som underviseren uploader, eller en kombination af disse to.
Prototypen er udviklet af lektor Mircea Lungu fra IT-Universitet i København som led i et tidligere forskningsprojekt ved Rijksuniversiteit Groningen.
For en uddybning og demonstration af Zeeguu se præsentation fra EUROCALL 2020 (international konference afholdt af ”The European association of Computer Assisted Language Learning”) i august:
Læs også mere om baggrunden for projektet her: